Når Berlingske ikke har travlt med at skrive tabloidhistorier om patrioter, så bruger de deres tid på at nedbryde det danske samfund. I sidste uge bragte avisen glædesstrålende nyheden om, at nu var hver femte beboer i København født uden for Danmarks grænser. Nu er København nærmere status som ”international storby”, selvom vi halter bagefter byer som Toronto, hvor halvdelen af beboerne er født uden for Canada. I Toronto er er de så kosmopolitiske, at man ikke længere kan karakterisere en typisk ”torontian”. Ja, der er faktisk slet ikke en rigtig eller forkert måde at være borger i Toronto på, siger Kasper Hemmingsen, der selv bor i Toronto. Han mener også, at København sagtens kan tilstræbe at få den forskellighed, der er at finde i Toronto, New York eller London.
Ak ja, man kan altid drømme om det kosmopolitiske ideal. Allerbedst må det være, hvis hele 100% af beboerne er fra andre lande. Så internationalt!
Frank Jensen kunne da heller ikke få hænderne ned og i en rus af diversitet udtalte han ”Københavns stadig større mangfoldighed er en stor styrke” – Jeg vil her bruge lejligheden til at anbefale min video, hvor jeg dokumenterer byens mest mangfoldige bydel. Intet siger mangfoldighed bedre end et overvældende udbud af krydret kød i fladbrød.
En ekspert ved navn Rikke Skovgaard Nielsen siger, at de mange udlændinge kunne være med til at give København en ”storby-feeling”. Wow. Lille København, som ellers ikke er noget værd, nu en rigtig storby.
I dagens avis fortsætter Berlingske i deres leder med at understrege, hvor godt det er med den stor andel af udlændinge. Vi må forstå, at vi jo har brug for væksten. Der skal ansættes ingeniører fra Indien, og det er vigtigt, for det gælder jo erhvervslivet. Et godt gammelkendt mantra fra den borgerlige fløj.
Berlingskes begejstring for København som en ”rigtig storby” handler for mig at se om en form for det man kalder etnomasochisme, hvor man piner sig selv fordi man finder sig selv utilstrækkelig. Enhver der har rejst i fx Asien ved godt, at en storby hverken er mere eller mindre storby bare fordi den har en høj andel af udlændinge. Nogle af de mest interessante storbyer i verden er ganske homogene. Ja, den mest storbyagtige af dem alle, Tokyo, er helt fyldt med japanere og ikke særligt mange andre. Alligevel lykkes det dem på mystisk vis, at få en den ”storby-feeling” Berlingske skriver om.
Globaliseringen af storbyerne er med til at gøre dem mere homogene. Det er de samme butikker, den samme mad, den samme mode, osv. man finder overalt. Når man går i tågerne fra shishacafeerne blandt arabere på Edgware Road i London, kunne man lige så godt være i Berlin eller på Nørrebro. Væk er den fantastiske by London var, og tilbage er et ligegyldigt multikulturelt blandingsprodukt med en smag af frugttobak, kebab og finansfyrsternes kolde stål.
Sådan ønsker jeg ikke at København ender. Byer bør bevare deres lokale kulturelle særpræg, og det gøres bedst ved at sørge for at det er beboere der er bærere af byens traditioner og historie, der i overvejende grad bor der, og at de tilflyttere, der kommer til i nogen grad har samme kulturelle baggrund. I forvejen har prisstigninger og byfornyelse jaget en stor del af den københavnske befolkning ud af byen. Lad os nu ikke gøre byen fuldstændigt kønsløs ved at befolke den med kosmopolitter fra den kreative klasse, udenlandske studerende og ikke-vestlige indvandrere.
København har nok at byde på. Forestillingen om at det lokale er kedeligt, mens de globale trends er spændende holdes af folk, der har mistet kontakten til dem selv og deres traditioner. Mange af de nytilkomne er heldigvis fra andre europæiske lande, hvilket gør det langt nemmere at have dem boende, men vores byer skal ikke indrettes efter erhvervslivets ønsker, så vi kan”tiltrække arbejdskraft”, men først og fremmest være byer for landets oprindelige befolkning. Vi har masser at være stolte af. Lad os dyrke det.
